CAV regulering

CAV star for Constant Air Volume og betyder at luftstrømmen I f.eks. en aircondition altid holdes konstant, mens indblæsningstemperaturen kan variere efter den temperatur, man ønsker at holde i lokalet.

Vi kender alle det ubehagelige træk, som nogle airconditions kan give. Personligt hader jeg dem, for jeg bliver altid skide forkølet, hvis jeg opholder mig for længe i et lokale med aircondition. Desværre er de fleste hoteller udstyret med netop den form for blæsende aircondition, så det første jeg gør, når jeg ankommer på hotelværelset er at finde reguleringen og slå den fra.

CAV regulering giver bedre komfort

Ved at anvende en såkaldt CAV regulering holdes luftstrømmen konstant. Derved undgås det, at en aircondition i et lokale pludselig opleves som træk, sådan som det er tilfældet med de aircons, hvor man regulerer lufttilstrømningen i stedet for indblæsningstemperaturen for at nedkøle eller opvarme et lokale.

Med en konstant luftcirkulation, som en CAV-reguleret aircondition giver, får man et meget mere behageligt indeklima med en jævn temperatur og mindre oplevelse af træk. Det giver et lokale, der er dejligt at være i og ikke nær så store helbredsmæssige gener, som hvis der var anvendt en variabel luftstrøm.

Ulemper ved CAV regulering

Ingen roser uden torne. Ulempen ved at anvende en CAV-reguleret aircondition er, at energiforbruget er højere, da man aktivt opvarmer eller afkøler luftstrømmen for at regulere temperaturen i lokalet. Samtidig sker temperaturændringerne langsommere end ved f.eks. VAV regulering (Variable Air Volume), hvor luftstrømmen kan ændres, alt efter om man vil opvarme eller afkøle lokalet.