Af Klinisk Diætist Klaus Frobenius, Indehaver og diætist ved Klinik for Helbred og Sundhed

 

 

Traditionelt kender vi diabetes (sukkersyge) som to forskellige sygdomme, nemlig Type 1 og Type 2. Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem ødelægger bugspytkirtlens insulinproducerende celler, og der opstår sygdomsfremkaldende høje blodsukkerværdier. Type 2 diabetes opstår af flere årsager og skyldes både genetik og en uhensigtsmæssig livsstil. Type 2 diabetes har fået det lidt misvisende navn ‘gammelmands sukkersyge’, selvom vores levevis i dag øger risikoen for sygdommen hos både unge og ældre.

 

Men måske er billedet lidt mere kompliceret end som så. Svenske og finske forskere fra Lunds Universitets Diabetes Center har her i marts 2018 udgivet overraskende forskningsresultater i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. På baggrund af data fra mere end 14.000 diabetespatienter kunne forskerne opdele patienterne i 5 tydelige adskilte grupper.

 

Forskerne udtaler at dette er et vigtigt fund, da det viser at man bør håndtere diabetes forskelligt hos diabetespatienter – afhængig af hvilken type af sygdommen de har.

 

Diabetespatienter kan inddeles i 5 grupper:

I ovennævnte forskningsstudie, kunne forskerne inddele diabetespatienterne i 5 forskellige grupper, der adskilte sig med hensyn til patienternes symptombillede, sygdomsudvikling og risiko for følgesygdomme.

 

Gruppe 1: Patienter i denne gruppe led af en alvorlig autoimmun variant af diabetes, næsten som vi kender det fra den klassiske Type 1 diabetes. Patienterne var oftest unge og raske, når sygdommen brød ud, og de var helt ude af stand til selv at producere insulin.

 

Gruppe 2: Patienterne i denne gruppe lignede ved første øjekast patienterne i Gruppe 1. De var unge og forholdsvis raske, når de fik konstateret sygdommen, men til forskel fra patienterne i Gruppe 1, havde disse patienter ikke et dysfunktionelt immunsystem. Disse patienter havde også en høj risiko for blindhed.

 

Gruppe 3: Patienterne i denne gruppe havde størst insulinresistens (kroppen var ikke i stand til at respondere på den insulin de producerede). Disse patienter var også generelt overvægtige, og havde en høj risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom.

 

Gruppe 4: Patienterne i denne gruppe var også overvægtige, men metabolisk tættere på normale forhold (mere normal forbrænding og blodsukkerniveauer). Disse patienter led af en mildere form for diabetes, relateret til deres overvægt.

 

Gruppe 5: Patienterne i denne gruppe udviklede diabetes i en høj alder. Sygdommen havde et mildere forløb hos disse patienter.

 

 

Det er vigtigt fordi det er relevant for os alle

 

På verdensplan lider 1 ud af 11 voksne personer af diabetes. Herhjemme lider mere end 320.000 danskere af diabetes. Diabetes er ikke blot en livslang plageånd, men lider man af diabetes er man samtidig i risiko for at udvikle en lang række følgesygdomme, herunder hjertekarsygdomme, nyresygdom, blindhed, sår på fødder og underben, samt psykiske lidelser såsom angst og depression.

 

Diabetes er en af de mest almindelige sygdomme i vores samfund i dag. De fleste af os kender mindst ér i vores omgangskreds, der lider af diabetes. Det gør sygdommen relevant for os alle.

 

 

En bedre kategorisering af diabetestyper kan præcisere diabetesbehandlingen

Selvom disse forskningsresultater et helt forårsgrønne og nye, er det forskernes håb at studiets resultater er første skridt i retningen mod en mere præcis diabetesbehandling. Hvis man kan opdele diabetespatienter i mere tydelige grupper, kan man målrette behandlingen bedre til den enkelte patient.

 

Det vil også være relevant at screene diabetespatienter for følgesygdomme, der udvikles med høj risiko hos patienterne i de specifikke grupper. Det kan potentielt bremse udviklingen af følgesygdomme, idet man kan opdage dem meget tidligt.

 

Forskerne peger dog på muligheden for, at der kan findes mange flere undergrupper af diabetes. Dette er et område, der endnu ikke er fuldt undersøgt. Det vil nok være nødvendigt med meget mere forskning på området, før nye behandlingsstrategier iværksættes inden for diabetesområdet.

 

Det var alligevel spændende læsning fra The Lancet, og vi glæder os til de opfølgende studier, der forhåbentligt kan være med til at målrette og forbedre diabetesbehandlingen.

 

 

Kilder: Novel subgroups of adult-onset diabetes and their association with outcomes: a data-driven cluster analysis of six variables. Ahlqvist, Emma et al. The Lancet Diabetes & Endocrinology.

 

Diabetes Foreningen: Diabetes i Danmark. https://diabetes.dk/